Udover at Realdania By & Byg ejer en lang række historiske huse, hvoraf jeg viser rundt i ca. 20 (se under ’Foredrag og rundvisninger’), deler de også deres erfaringer om husene i hæfter og bøger. Publikationerne kan handle om de enkelte bygninger og deres historie, deres arkitektur og restaurering eller gå på tværs af bygningerne med brede temaer som livscyklusanalyser (LCA) og energiforbedringer. Jeg blev spurgt af Realdania By & Byg, om jeg ville skrive publikationen Energiforbedring i historiske bygninger, fordi jeg kender mange af husene fra mine rundvisninger og kunne supplere min viden med interview af Realdania By & Bygs arkitekter og drifts- og vedligeholdelsesfolk.
Publikationen udkom i 2021 og kan købes hos Realdania By & Byg, hvor den også kan downloades gratis.