skip to Main Content

Bogen Drømmen om eget hus – statslånshuse 1933-1959, som udkom på Strandberg Publishing i 2021, og som jeg skrev sammen med Jannie Rosenberg Bendsen, var så spændende at researche til og at skrive, og der var så meget mere stof, der ikke var plads til i bogen, og som blot ventede på at blive undersøgt nærmere, at jeg siden udgivelsen har arbejdet videre med statslånshuse – denne gang om den såkaldte Elementhuslov fra 1947-1955, hvor staten udbød billige lån til bl.a. enfamiliehuse opført på dengang ”utraditionelle” måder, dvs. af betonelementer, byggeblokke, træ eller genbrugte flygtningebarakker fra Anden Verdenskrig.

I første omgang har jeg skrevet den fagfællebedømte artikel ”Fra mursten til elementer”, der udkom i det arkitekturhistoriske årsskrift ARCHITECTURA nr. 44 i 2022. Årsskriftet er en del af medlemskabet af Selskabet for Arkitekturhistorie, men de enkelte numre kan også købes i Arkitektforeningens webshop.

Emnet arbejder jeg videre med, fordi jeg efter artiklen stadig har stof nok til en bog, som efter planen skal udkomme ultimo 2024 på Strandberg Publishing, hvis finansieringen lykkes.

Back To Top