skip to Main Content

Med en baggrund som tidligere ansat hos fredningsmyndighederne (2001-2004), hvor jeg primært arbejdede med nyfredninger, har jeg også som ekstern konsulent for Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet fredningsbeskrivelser som grundlag for styrelsens og Det Særlige Bygningssyns efterfølgende vurdering af, om bygningerne skulle fredes. Jeg var bl.a. på Bornholm i 2014 og udarbejdet fredningsbeskrivelser for to anlæg, som efterfølgende er blevet fredet: Rønne tidligere elværk fra 1910-12, tegnet af Anton Rosen, og boligbebyggelsen Hafniahus fra 1934-37, tegnet af Ib Lunding, ligeledes i Rønne.

Sammen med Vera Noldus gennemførte jeg i 2005 en screening af større bygninger og anlæg i Jylland tegnet af Friis & Moltke – især gymnasier og rådhuse – med henblik på at skabe et grundlag for styrelsen for evt. at arbejde videre med nogle af bygningerne til fredning.

Back To Top