skip to Main Content

Flere og flere havneområder bliver efterhånden tømt for deres oprindelige funktioner og giver plads til nyt liv. Den udvikling er allerede i gang i dele af Odense Havn, og for at sikre sig et godt grundlag for at beslutte, hvad der skal bevares på den østlige del af havnen, hyrede Odense Kommune i 2018 Center for Bygningsbevaring i Raadvad til at gennemføre en værdisætning.

Jeg blev tilknyttet som underleverandør og var med til at gennemføre en SAVE-registrering med både enkeltbygningsregistrering og bebygget struktur. Sådan en opgave rummer mange interessante emner: havnens historie (både lokalt og generelt), bygningernes arkitektur og oprindelige funktioner, forløb og uderum mellem bygningerne og alle de visuelle motiver, der ofte findes i tidligere industriområder med bygningernes særlige former og størrelser, detaljer og spor, overflader og skygger – der er meget mere at bevare end blot de enkelte bygninger.

Back To Top